Kunsteren

Alberto GiacomettiAlberto Giacometti, schweizisk maler og billedhugger. Han blev født 10. oktober 1901 i den italienske del af Schweiz og kom fra en kunstnerisk baggrund – hans far, Giovanni, var en kendt Post-impressionist maler. Alberto var den ældste af fire børn.

Efter to rejser i Italien, hvor han studerede den ældre kunst, flyttede han i 1922 til Paris, hvor han boede det meste af sit liv. Han var elev i klassisk skulptur hos Antoine Bourdelle, men forlod under indflydelse af kubismen denne retning. Inspireret af den “primitive” kunst og af surrealisternes idéer om det ubevidste og de menneskelige drifter lavede han frem til midten af 1930’erne skulpturer ud fra indre fantasibilleder, enten bronzefigurer som Ske-kvinde (1926, Louisiana) eller konstruktioner som Paladset kl. 4 om morgenen (1932-33, Museum of Modern Art, New York). Efter 1935 begyndte Giacometti igen at modellere direkte efter naturen, ofte med broderen Diego og siden sin kone Annette som modeller. Frem til sin død skabte han en lang række eksistentialistiske skildringer af mennesket som isolerede, tynde og høje figurer med flossede overflader, bl.a. Kvinde på Kærre (1942/1943), der i 1966 blev opstillet i Holstebro. På Holstebro Kunstmuseum findes 150 originallitografier fra bogværket Paris sans fin (1957-62); Louisiana har en stor og repræsentativ samling af især Giacomettis sene skulpturer.

Alberto Giacometti er, både på grund af karakteren af sit arbejde og på grund af hans nære venskab med filosoffen Jean-Paul Sartre nærmest identificeret med den eksistentialistiske bevægelse.

I 1960’erne begyndte helbredet at svigte.  I 1963 gennemgik han en operation for kræft i maven,  i 1965 fik han en hjertesygdom og kronisk bronkitis diagnosticeret.  Giacometti døde 11. januar 1966 på et hospital i Schweiz.