Maren-elevator til en millon
Kultur – Morgenavisen Jyllands Posten skriver:
15. jan. 2009 kl. 15.04
Maren-elevator til en millon
Når Giacomettis skulptur “Kvinde på kærre” – kaldet Maren – vender tilbage til Holstebro’s rådhusplads, bliver det på en elevator, der skal sikre skulpturen mod hærværk efter mørkets frembrud.
NICHOLAI FRIIS
Giacomettis skulptur “Kvinde på kærre” – i folkemunde “Maren o æ woun” – forventes til sommer at vende tilbage foran Holstebro Rådhus.
Denne gang skal Maren imidlertid placeres på en lift og sænkes ned under jorden hver nat for at undgå grafitti og hærværk.
Projektet indstillet til Byrådsmøde
Økonomiudvalget i Holstebro godkendte igår et forslag fra Søren Andersen Arkitekter A/S, der skal godkendes på byrådsmødet den 20. januar.
Økonomiudvalgets indstilling indebærer en anlægsbevilling på 900.000 samt årlige udgifter, der estimeres til 70.000.
Desuden indstiller økonomiudvalget også, at skulpturen forsikres. Forsikringsforslaget lyder på en sum på 130 mio. og en selvrisiko på 500.000. Derudover skal skulpturen også forsikres mod hærværk for 5 mio. siger direktør for Kultur og Fritid ved Holstebro kommune Hans Kr. Didriksen til jp.dk.
Dækket af glas
Ifølge Didriksen vil Maren blive sænket cirka to meter ned under jorden. Her vil en armeret glasplade dække skulpturen, der er placeret i et oplyst rum. Dermed er det ifølge Dideriksen også muligt at se skulpturen efter mørkets frembrud.
Desuden vil der blive implementeret en GPS-chip, således at skulpturen kan spores overalt på kloden.
Drift
De 70.000 i årlige udgifter skal ifølge Didriksen gå til den daglige drift. Blandt andet skal der være en mand tilstede under op- og nedsænkning af skulpturen. Dette skal sikre mod, at nysgerrige kommer til skade “når maren står eller skal i seng”.
Såfremt byrådet godkender økonomiudvalgets indstilling forventes Maren at være tilbage på Rådhuspladsen omkring juli 2009.
Spændende nyheder
KulturVægternes Spydspids 2026
TAK for alle blomsterne til Maren gennem tiderne.
Marens 60 års fødselsdag med blomsterkrans og sang
INVITATION til Marens 60 års fødselsdag tirsdag 10. marts 2026 kl. 09.55
Maren – og ny barmfager kvindelig skulptur til nabobyen….
Marens 60 års fødselsdag i marts 2026
Maren å æ wogn holder nytårstale
“Ingen ved hvordan kunsten kommer til at se ud i morgen.”
– Asger Jorn
