Formandsberetning i Marens Venne Laug 2025
Passivt år
I december 2024 besluttede en enstemmig Styrelse i Marens VenneLaug at 2025 skulle være et passivt år for foreningen.
Årsagerne var mange og forskelligt artede.
Foreningen havde mistet medlemmer.
Marens Venner havde mange udfordringer.
For mange.
Derfor valgte vi et fri-år.
Passivt år.
Økonomien haltede gevaldigt.
Der manglede penge i kassen og formanden havde suppleret og fundet de mange sponsorer, som havde hjulpet den frivillige forening i flere år. Vi var enige om, at vi havde et ansvar selv om arbejdet med foreningen alene beror på frivilligt arbejde.
Samarbejdet med Holstebro Kommune og Kulturforvaltningen var ikke optimal. Kulturudvalget – og samarbejdet med politikerne/kulturforvaltningen var ikke så godt, som vi kunne ønske det. Og som det havde været igennem årene siden etableringen af Marens Venner tilbage i 2009.
Marens fravær i Holstebro i små 2 år betød 2021-2023 havde stor indflydelse på foreningen. Det tog betydeligt længere vedvarende opbygning af foreningen.
Det betød tab af medlemmer.
Alle medlemmer.
Kun Styrelsen stod alene/nøgne tilbage og varetog foreningens interesser.
Det gik rigtig godt i 2024 med mange initiativer. Festugen – ikke mindst – og underholdning hos Maren med næsten 800 unge ved Marens MorgenMad. Så vi ved, at vi kan godt skabe stemning om byens smukke kvinde på torvet.
NY TID….
2026 varsler en ny tid for Maren.
Og en bedre tid.
Maren blev 60 år 10. marts i år.
Og selv om byens kulturdirektør vil vente med at fejre Maren til hun bliver 75 år valgte vi i år at fejres Marens 60 års fødselsdag 10. marts med flag og blomsterkrans mv.
Byens viceborgmester sendte efter festligheder to rådhusbetjente til at fjerne og lukke festlighederne. Blomsterkrans blev nedtaget og alle dannebrogsflag blev smidt i nærmeste offentlige skraldespand.
Men nu kommer den nye tid. Ny Styrelse skal vælges i dag. For første gang nogensinde får Holstebro besøg af en Giacometti – Marco Giacometti har meldt sin ankomst denne sommer i Holstebro. Han kommer fra Schweiz, fra Giacometti Centro i Stampa. Jeg kender ikke datoen. Jeg ved kun, at det bliver denne sommer.
Og Fritids- og Kulturudvalget i Holstebro Kommune har netop valgt at støtte Marens VenneLaug med 25.000 kr. til festlighederne. Det er vi taknemmelig for. Tak til politikerne og Kulturforvaltningen i Holstebro. Vi vil naturligvis bruge de økonomiske midler med fornuft til gavn for flest mulige.
Sluttelig TAK til kasserer Niels Jørgen Lundsgaard for en stor frivillig arbejdsindsats gennem mange år. Siden Marens Venne-Laug blev etableret i 2009. Tak Niels Jørgen. Det har været en fornøjelse at yde en frivillige arbejdsindsats sammen med dig for byens smukke kvinde på kærre. For Maren.
TAK til sponsorer for året 2025.
Tak til foreningen KulturVægterne for godt samarbejde. Tak for støtten, som I har vist Marens VenneLaug på alle måder. I gør et ihærdigt stykke arbejde for Holstebro Kommune, som kun kan værdsættes på alle måder. Det gør vi i det tætte samarbejde, som er mellem foreningerne i fælles formål. Tak til Kirsten Møller for hendes hjælp med regnskabet gennem de seneste år sammen med kasserer Niels Jørgen Lundsgaard.
TAK til sponsorer: Holstebro Kommune, Fotograf Ole Mortensen, Holstebro Helles Blomster, Holstebro, CodePusher ved Kim DominoEvers, QR System, WiumsRenseri, DigiGraf, ID Idendity, Aksel Nørgaards Fond, Fox and Hounds og sanger Dorthe Kollo.
Jeg overlader beretningen til generalforsamlingens drøftelse, hvis der er spørgsmål – vil jeg efter bedste evne forsøge at besvare.
- §4.
Foreningens formål er følgende:
• At værne, promovere og løbende festligholdelse af mærkedage for Alberto Giacometti`s skulptur ”Kvinde på Kærre” (”Maren”). (Mærkedage kan være den 10. Marts (datoen for skulpturens afsløring i Holstebro og den 19. Juni (datoen for skulpturens genplacering på pladsen foran det gamle rådhus). Mærkedagenes konkrete festligholdelse finder sted efter Laugs-Styrelsens beslutning.
• At være arrangør/medarrangør af diverse yderligere arrangementer omkring ”Maren” i form af tilrettelæggelse og afvikling af lokale begivenheder, der på sober og fornøjelig vis kan medvirke til at skabe livsglæde og samvær for Holstebro Kommunes borgere og gæster fra nær og fjern.
• At begivenhederne i videst mulig omfang tilrettelægges og afvikles i samarbejde med Holstebro Kommune, Handelsstandsforeningen, Turistkontoret samt øvrige foreninger i kommunen.
• At medvirke til udbredelse af kendskabet til Holstebro Kommune ved under fornøjelige og værdige former, at optage såvel Kommunens borgere som udenlandske og indenlandske gæster i Venne-Lauget.
• At hylde og om muligt økonomisk støtte personer eller organisationer, der har gjort en særlig fortjenstfuld og uegennyttig indsats af humanitær, social eller kulturel karakter.
Spændende nyheder
Maren flytter ikke til Schweiz på udstilling…
Maren og KulturVægterne på udstilling i Schweiz
KulturVægternes Spydspids 2026
TAK for alle blomsterne til Maren gennem tiderne.
Marens 60 års fødselsdag med blomsterkrans og sang
INVITATION til Marens 60 års fødselsdag tirsdag 10. marts 2026 kl. 09.55
Maren – og ny barmfager kvindelig skulptur til nabobyen….
“Ingen ved hvordan kunsten kommer til at se ud i morgen.”
– Asger Jorn