Fransk serenade synges hver aften for Maren

27. maj 2020

Mød byens KulturVægter og hør skønsang hos Maren i juni måned

Hver aften synges fransk serenade den
første uge af juni 2020 kl. 21.00 hos Maren

Se og læs Dagbladets omtale af debut – se videoer her https://www.facebook.com/divanoccidentaleorientale/

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/giuseppe-sang-for-maren-og-cirka-70-publikummer

Maren får sunget fransk serenade

I den første uge af juni måned vil man hver aften kunne høre skønsang i Holstebros gader, når Holstebros mest fremtrædende skulptur skal gå til ro. 

Kunstpartiets borgmesterkandidat, italienske Giuseppe L. Boniati, har nemlig indspillet en serenade for Maren – eller Kvinde på kærre som Alberto Giacomettis skulptur officielt hedder.

Nu vil Giuseppe L. Bonifati så synge sin egen serenade hver aften den første uge i juni. Fra mandag 1. juni til og med den 7. juni vil han klokken 21.00 synge hovedtemaet fra showet Alberto i et særlig program, som er dedikeret til Holstebro.

Egentlig skulle italienske Giuseppe L. Boniati og hans kolleger have afviklet showet “Alberto” i Lystanlægget i begyndelsen af juni 2020. Det satte coronavirus dog en stopper for, og showet blev aflyst sammen med Holstebro Festuge

I stedet synger Giuseppe sin serenade for Maren, mens hun vender tilbage til sin vugge. Teksten er en kærlighedsdialog mellem skulpturen Maren og hendes skaber Alberto Giacometti. Serenaden hedder “Alberto” og er en original tekst, han selv har skrevet. Den italienske komponist Claudio Passilongo har stået for musikken. 

Det hele foregår naturligvis foran Det Gamle Rådhus, hvor Maren har sit hjem. Fordi der synges på syv forskellige punkter, er der rig mulighed mange kan komme forbi med social afstand.

Dermed afspejler arrangementerne også den specielle tid, vi lever i. Som Giuseppe selv ganske poetisk siger: “Denne sameksistens af afstand og nærhed kræver vores respekt og tvinger os til at se på vores egen frygt”.

Serenaderne synges og afvikles i samarbejde med Holstebros KulturVægtere, Marens Vennelaug, Holstebro Kommune, Hotel Schaumburg og Nordisk Teaterlaboratorium.

“Ingen ved hvordan kunsten kommer til at se ud i morgen.”

– Asger Jorn