Maren ved den nye motorvej
Marens VenneLaug arbejder for at gøre opmærksom på kunsten og kulturen i Holstebro Kommune.
Derfor har vi taget aktiv del i at få endnu flere gæster til at besøge og se vor unikke skulptur for Det Gamle Rådhus i Nørregade. Alberto Giacomettis Kvinde på Kærre.
Vi mener, at det vil være naturligt, når motorvejen åbnes i september 2018, at alle bliver mindet om kunsten, kulturen og Maren med et turistskilt ved motorvejen mellem Aulum og første frakørsel til Holstebro.
Kommunikationsbureauet Tilsted & Co har udarbejdet konkret forslag til skiltning, som det fremgår. Marens VenneLaug har naturligvis sendt forslaget til Holstebro Kommune.
Marens VenneLaugs forslag til ny skiltning ved motorvejen er tilsendt Holstebro Kommunes udvalgsformand Søren Olesen.
Illustration: Kommunikationsbureauet Tilsted & Co
“Ingen ved hvordan kunsten kommer til at se ud i morgen.”
– Asger Jorn